<Macro: (,)>

Desinfektionsmidler generelt

 

Love og bekendtgørelser,
der omtaler anvendelse af desinfektionsmidler

I lov om hold af dyr angives at ministeren kan hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af sygdomme ved at fastsætte regler og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger. Dette gælder bl.a. desinfektion af produkter af dyr samt foder, gødning, slam og andet materiale, som kan være inficeret eller kontamineret. For ejendomme, virksomheder, anlæg, maskiner og transportmidler der anvendes til dyrehold kan gives særlige krav til rengøring og des­infektion. Ministeren kan også fastsætte regler om eller forbyde anvendelse af desinfektionsmidler (LBK nr. 814 af 14/07/2012).

Desinfektionsmidler er aktuelt beskrevet i op mod 100 gældende dokumenter på veterinærområdet. I det følgende gives en opsum­mering af hvilke områder der er lovgivet på. Den gældende tekst findes lettest på retsinformations hjemmeside (www.retsinfo.dk) ved søgning på dokument nummer og årstal.

Desinfektionsmidler anvendt til veterinærhygiejne og til brug i forbindelse med levnedsmidler og fodringssteder hører samlet til produkttyper under biociddirektivet. I de kommende år skal alle disse produkter gennemgå en godkendelse. Såfremt dette ikke sker skal produkterne afregistreres (BEK nr. 702 af 24/06/2011).

Forebyggelse af spredning af smitsomme sygdomme mv.

En dyrlæge skal ved mistanke om forekomst af en husdyrsygdom, som nævnt på liste 1 i bekendtgørelsen om lister for over smit­somme sygdomme (BEK nr. 54 af 26/01/2011) aflægge besøg i den pågældende besætning jf. nedenstående bestemmelser.

  • Praksisbilen skal alt efter omstændighederne parkeres i god afstand fra staldområdet.
  • Dyrlægen skal være iført egnet overtrækstøj som mindst omfatter støvler, overtræksdragt, hue og handsker.
  • Kun nødvendige instrumenter og hjælpemidler må medtages.
  • Staldområder og beboelse må kun betrædes i det omfang, det skønnes absolut nødvendigt for undersøgelsens gennemførelse.
  • Når undersøgelsen er afsluttet, skal dyrlægen foretage en omhyggelig rengøring og desinfektion af instrumenter, hjælpemidler og beklædningsgenstande. Kasserede materialer skal blive på ejendommen.
  • Til desinfektion anvendes et til sygdommen effektivt desinfektionsmiddel eller et andet desinfektionsmiddel efter aftale med føde­vareregionen.
  • Hvis praksisbilen ikke har været parkeret i sikker afstand fra staldbygninger, skal bilens dæk afvaskes og desinficeres, inden ejendommen forlades. Herefter køres direkte til vaskehal.
  • Dyrlægen skal herefter køre direkte hjem. Ved hjemkomsten rengøres praksisbilen indvendigt, ligesom alt tøj og fodtøj, der har været anvendt på ejendommen vaskes og desinficeres. Herudover bør dyrlægen gå i bad.

Dyrlægen må ikke i 48 timer efter det seneste besøg på en ejendom med mistanke om en smitsom sygdom have direkte eller indirekte kontakt med dyr, der kan smittes af den pågældende syg­dom, medmindre sygdommen i mellemtiden er afkræftet, eller andet er aftalt med Fødevarestyrelsen (BEK nr. 784 af 09/07/2012).

Ved ind- og udførsel af levende dyr mellem EU-lande og fra og til tredjelande er det et krav at der findes udstyr til rengøring og desinfektion af udstyr der anvendes i forbindelse med pålæsning af dyrene (BEK 774 af 29/08/2001) og ved eksport af fødevarer til tredjelande ses en række specifikke krav til effektiv desinfektion (BEK nr. 914 af 10/9/2012).

Der findes særskilte regler hvad angår bl.a. desinfektion for samhandel med svin og kvæg inden for EU samt indførsel fra tredjelande. (BEK nr. 515 af 23/06/1999 og BEK nr. 601 af 19/07/1999).

Rengørings- og desinfektionspladser der anvendes til rengøring og desinfektion af transportmidler, der har været anvendt til transport af levende klovbærende dyr fra udlandet til Danmark, skal være godkendt af fødevareregionen (BEK nr.1305 af 29/11/2010).

Der skal føres optegnelser over stedfunden rengøring og desinfektion af transportmidler til klovbærende dyr. Optegnelser skal opbevares i mindst 3 år og forevises fødevareregionen på forlangende (BEK nr. 1312 af 30/11/2010).

Rengøring og desinfektion af transportmidler, der har været an­vendt til transport med hovbærende dyr i områder med forekomst af alvorlig smitsom sygdom, skal ligeledes gennemføres på pladser hvor der kan gives dokumentation for behandlingen (BEK nr. 148 af 06/03/2001).

Ved omsætning af klovbærende dyr ses en række supplerende krav til bl.a. rengøring og desinfektion (BEK nr. 1310 af 14/12/2005).

Samlesteder og eksportisolationsstalde skal, efter hver afsluttet samling af dyr, rengøres og desinficeres efter embedsdyrlægens anvisninger (BEK nr. 771 af 29/08/2001).

Ved udførsel af levende kvæg og svin til andre EU lande skal transportmidler rengøres og desinficeres. Det drejer sig om lad og hjul samt på biler tillige førerhuset (særligt indvendigt) og overtrækstøj samt fodtøj/støvler. Der anvendes 0,2 % natriumhydroxydopløsning (NaOH) eller 3 % opløsning af glutaraldehyd (RTL nr. 13010 af 02/1/1985).

For zoologiske anlæg er krav om at gødning skal transporteres i lukkede containere, der rengøres og desinficeres efter brug (BEK nr. 31 af 13/01/2010).

Dyrehandlere der holder dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr, skal have lokaler hvori dyrene opbevares, som let kan rengøres og desinficeres (BEK nr. 1022 af 12/12/2002).

Transportmidler og beholdere der er anvendt ved indførsel af animalske fødevarer, såvel som avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. skal grundigt rengøres og desinficeres før de igen kan anvendes (BEK nr. 715 af 27/6/2012og BEK nr. 734 af 27/06/2011).

Desinfektionskrav til forebyggelse af spredning af sygdomme
hos produktionsdyr og heste

Ved forekomst eller mistanke om en lang række sygdomme ved dyr, er der opstillet krav til rengøring og desinfektion. I det følgende oplistes kravene for de enkelte sygdomme. For de specifikke krav ved de enkelte sygdomme henvises til bekendtgørelserne.

På grundlag af mistanke om:

  • Kvægpest (BEK nr. 138 af 06/03/2003)
  • Rift Valley Fever (BEK nr. 140 af 06/03/2003)
  • Vesikulær stomatitis ( BEK nr. 142 af 06/03/2003)
  • Lumpy skin disease ( BEK nr. 139 af 06/03/2003)
  • Svinepest ( BEK nr. 704 af 08/09/1997 og BEK nr. 212 af 27/03/2003)
  • Smitsom blæreudslet hos svin (BEK nr. 141 af 06/03/2003)
  • Smitsom svinelammelse (Teschner syge), (BEK nr. 688 af 28/07/2003)
  • Brucellose ved svin (BEK nr. 205 af 28/03/2008)
  • Fåre- og gedepest samt fåre- og gedekopper (BEK nr. 136 af 06/03/2003)
  • Epizootisk hæmorrhagi hos hjorte (BEK nr. 135 af 06/03/2003)

- skal ejeren eller brugeren sørge for, at der sker desinfektion ved ind- og udgange til de stalde, hvori dyr af modtagelige arter opholder sig, og ved bedriftens ud- og indgange.

Af hensyn til bekæmpelse af:

  • Kvægpest (BEK nr. 138 af 06/03/2003)
  • Rift Valley fever (BEK nr. 140 af 06/03/2003)
  • Vesikulær stomatitis (BEK nr. 142 af 06/03/2003)
  • Brucellose (smitsom kalvekastning) (BEK nr. 305 af 03/05/2000)
  • Brucellose hos får og geder (BEK nr. 739 af 21/08/2001)
  • Enzootisk kvægleukose (BEK nr. 1068 af 21/11/2011)
  • IBR/infektion hos kvæg (BEK nr. 29 af 19/01/2006)
  • Oksens ondartede lungesyge (BEK nr. 1039 af 18/10/2006)
  • Lumpy skin disease (BEK nr. 139 af 06/03/2003)
  • Smitsom blæreudslæt hos svin (BEK nr. 141 af 06/03/2003)
  • Fåre- og gedepest samt fåre- og gedekopper (BEK nr. 136 af 06/03/2003)
  • Eepizootisk hæmorrhagi hos hjorte (BEK nr. 135 af 06/03/2003)

- da skal ejeren eller brugeren påse, at bygninger, der tjener som stalde for dyr af modtagelige arter samt transportkøretøjer og andet materiel, der kan være inficeret, rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning.

Der gives en lang række specifikke krav til rengøring og desinfektion, ved mistanke om og udbrud af og bekæmpelse af

  • Klassisk svinepest eller mund- og klovesyge på et slagteri (INS nr. 13215 af 08/07/1985 og CIR nr. 9172 af 31/03/2004) ved bekæmpelse af mund- og klovesyge, (BEK nr. 1261 af 10/12/2004)
  • Kvægtuberkulose hos dyr, der er modtagelige for smitte med Mycobacterium Bovis (BEK nr. 1417 af 11/12/2007)
  • BVD hos kvæg (BEK nr.28 af 19/01/2006 )
  • Aujeszkys sygdom (BEK nr. 1264 af 12/12/2005)
  • TGE-virusinfektion hos svin (BEK nr. 908 af 13/11/1992)
  • Samt ved forekomst af salmonellose og salmonella i kvæg og svin (BEK nr. 404 af 08/05/2012 og BEK nr. 143 af 22/02/2012)

Generelt er der krav til rengøring og desinfektion af stalde, båse, inventar og redskaber til kalve, og ved holddrift af kvæg og svin (BEK nr.999 af 14/12/1993 og BEK nr.1329 af 30/11/2010).

Ved håndtering og opbevaring af sæd, oocytter og embryoner foreligger en række krav til rengøring, desinfektion og sterilisering af udstyr og materialer mv (BEK nr.271 af 27/04/1995, BEK nr.1043 af 14/12/1994, BEK nr.245 af 10/04/1995, BEK nr.1270 af 13/12/2004 og BEK nr.598 af 29/06/1992).

Betingelsen for inseminering af andres heste er, at inseminøren er iført fod - og overtrækstøj, der kan rengøres og desinficeres, alter­nativt kan tøjet kasseres eller efterlades på ejendommen. Instrumenter og udstyr skal rengøres og desinficeres (BEK nr. 83 af 27/01/2010).

Desinfektionskrav til forebyggelse af spredning af sygdomme hos fjerkræ

Ved mistanke om eller konstateret smitte med Newcastle disease og patogen aviær influenza skal der desinficeres efter fødevareregionens anvisninger ved ind- og udgange samt på diverse andre potentielt kontaminerede områder (BEK nr. 296 af 16/3/2007, BEK nr. 943 af 14/9/2006 og BEK nr. 693 af 21/6/2007).

Fødevareregionen kan påbyde forhold omkring op­staldning, rengøring og desinfektion ved forekomst af ILT (infektiøs laryngothracheitis) (BEK nr. 150 af 25/2/2009), hønsetyfus (BEK nr. 151 af 25/2/2009), ved udbrud af fjerkrækolera (BEK nr. 152 af 25/2/2009) og ornitose (BEK nr. 871 af 25/7/2011).

Der er krav om desinfektion af rugeæg og transportmidler der anvendes til hobbyfjerkræ (BEK nr. 1449 af 15/12/2009).

Der er en række specielle krav til fjerkræproduktion og omsætning af fjerkræ samt beskyttelse af æglæggende høner vedrørende lokaler, påklædning, inventar og egenkontrol (BEK nr. 1450 af 15/12/2009, BEK nr. 533 af 17/6/2002). Ved økologiske levekyllinger er en række specielle krav (BEK nr. 1112 af 21/11/2008).

I forbindelse med forekomst af salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ, er der særlige krav til rengøring og desinfektion, offentligt tilsyn og egenkontrol (BEK nr. 1462 af 16/12/2009). Lignende krav om bekæmpelse af salmonella gør sig gældende ved rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil (BEK nr. 1463 af 16/12/2009).

For struds kræves der indhusningsfaciliteter til kyllinger under 12 uger, der skal være konstrueret af materialer, der muliggør hyppig rengøring og evt. desinfektion (BEK nr. 192 af 25/03/1998).

Desinfektionskrav til forebyggelse af spredning af sygdomme hos fisk

Der skal opfyldes en lang række krav til rensning, rengøring og desinfektion i forbindelse med drift og som smittebegrænsende tiltag, ved autorisation og drift af akvakulturbrug og virksomheder samt ved markedsføring af akvatiske organismer og produkter heraf (BEK nr. 1219 af 12/12/2008, BEK nr.755 af 08/07/2008).

Et cirkulære om rensning og desinfektion af ferskvandsbrug (CIR nr. 13320 af 27/8/1986) giver specifikke anvisninger på behandling af damme og kanaler.

Ved påvisning af smitte af visse smitsomme sygdomme skal alle opdrætsfaciliteter på akvakulturbruget tømmes for vand og rengøres og desinficeres. Dette gælder også for udstyr og materialer mv. (BEK nr.1218 af 12/12/2008). I forbindelse med udryddelse af egtvedsyge kan der opnås erstatning til rensning og desinfektion i forbindelse med tørlægning for en række dambrug (BEK nr.216 af 23/03/2009)

Desinfektionskrav til forebyggelse af spredning af sygdomme på andre veterinære områder

I bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning er dels generelle krav til mulighed for rensning, desinficering og rengøring af opstaldningsstederne, opstaldningslokalerne og forsøgsdyrsanlæg. Endvidere er der specifikke krav til rengøring ved de enkelte dyrearter (BEK nr.997 af 16/08/2010).

Fødevareregionen skal godkende rengøring og desinfektion i for­bindelse med aflivning af pelsdyrhold der mistænkes for, eller er smittet med plasmocytose (BEK nr. 1447 af 15/12/2009). På samme vis kan der for pelsdyrhold der er smittet med hvalpesyge påbydes bekæmpelse bl.a. med rensning og desinfektion (BEK nr. 836 af 19/10/1993). Behandlingsmetode for hvalpesyge ifølge (VDIR nr. 13010 af 1/1/1987).

For transportkasser, der skal anvendes ved import af ræve, finnraccoon (mårhunde), mink, ilder og fritter, gælder specifikke krav til desinfektion (MED nr. 13340 af 16/12/1985).

Med henblik på bekæmpelse af skadegørere på bier skal biavlsmateriale der har være i udsat for angreb enten destrueres eller desinficeres (BEK nr.386 af 02/05/2011).

Fødevarer

I bekendtgørelse om fødevarehygiejne er der særlige krav til ren­gøring og desinfektion ved hjemmeslagtninger og strygning af rogn (BEK nr. 788 af 24/07/2008). Ved genindførsel af fødevarer fra tredjelande kan der kræves udvendig desinfektion af fødevarernes emballage, inden de afsendes fra visse tredjelande. Såfremt dette kræves, skal det kunne dokumenteres at det anvendte desinfekttionsmiddel er godkendt til at inaktivere virus, som forårsager alvorlige husdyrsygdomme (CIR 9470 af 01/10/2012).

Desinfektionsmidler generelt

Fødevarestyrelsen godkender desinfektionsmidler der skal anvendes i fødevarevirksomheder, mælkeleverende besætninger og om bord på fiskefartøjer, med opbevaring af konsumfisk (BEK nr. 411 af 27/05/2008). En vejledning uddyber denne godkendelsesordning og omfatter endvidere pattedypningsmidler/pattespray og produkter der anvendes til yverhygiejne før malkning (VEJ nr. 9188 af 26/05/2008).

 

VINordic | St. Kongensgade 81 | 1264 København K | www.vinordic.org | Telefon: +45 69 15 28 88 | Mail: info@vinordic.org